netkreds logo

Dansk Blindesamfund er en landsforening af blinde og svagsynede i Danmark, der består af 21 lokale kredse.
Læs om Dansk Blindesamfund på: www.dkblind.dk
I Region Nordjylland er der tre kredse.
DBS Aalborg, DBS Vendsyssel og DBS Thy-Mors.
De tre kredse har tilsammen ca. 1.300 medlemmer.

Foreningens formål er:
På enhver måde at varetage blinde og svagsynedes interesser, herunder fremme blinde og svagsynedes ligestilling i samfundet.

At kompensere for det manglende syn.
At fremme forebyggelsen og behandling af øjensygdomme samt fremme forskningen af øjensygdomme.

Kredsene i Nordjylland tilbyder sine medlemmer en masse arrangementer, hvor man får mulighed for at være en del af et netværk med andre, der også har mistet synet helt eller delvist.

Vi tilbyder undervisning for blinde og svagsynede samt afholder nyblindekursus for personer, der har pådraget sig en alvorlig, varig synsnedsættelse. Vi kan også tilbyde undervisning i brug af PC med forstørrelse og tale.

Vi tilbyder vore medlemmer at deltage i omsorgsklubber, der er specielt tilrettelagt for blinde og svagsynede.

Desuden tilbyder vi vore medlemmer en lang række arrangementer, såsom udflugter, medlemsmøder og fester.